Valg af Boligtype:

 Henvisning til ”Bolig til tiden” om valg af bolig til den tredje

 alder. Udgivet af By og Boligministeriet.

 

  Ejerboliger                  Kan være for stor og for dyr..

 

En ejerbolig har sin egen matrikel nr. og sin egen prioritering.

En ejerbolig har rentefradragsret.

Der betales ejendomsværdiskat.

Den typiske ejerbolig er parcelhus, villa eller ejerlejlighed.

 

 

  Lejeboliger                 Seniorer særlige rettigheder..

Kommunen kan aftale fortrinsret i særlig bebyggelse for seniorer.

Almene lejeboliger er opført med støtte og under bestemte regler.

De må ikke være mere end 110 kvm, og de kan have form som etageejendomme, rækkehuse, tæt-lavt byggeri og selvstændige boliger.

Et vigtigt princip er, at man kommer ind efter at have stået på en venteliste. Man kontakter en boligorganisation

Se evt.: www.lejehuset.dk

 

 

 Private andelsboliger     Alle er med til at bestemme….

                                                  .

For at blive medlem af en andelsboligforening indbetaler andelshaverne et indskud på typisk 20 % af anskaffelses-summen. Beboerne betaler en månedlig boligafgift. Den går til at dække løbende driftsudgifter og til at nedbringe og forrente restgælden.

 

   Bofællesskaber             Ingen er usynlige……..…

 

Private andelsboliger kan være oprettet som bofællesskab.

De senere år har et voksende antal ældre valgt at slå sig ned i bofællesskaber.  Nogle af disse fællesskaber er forbeholdt mennesker over en vis alder. Det er typisk, at hver beboer, eller familie, har en selvstændig bolig fuldt udstyret med egen køkken og bad. Størrelsen kan variere og indretningen i større eller mindre omfang være bestemt af beboer. Desuden vil der typisk være et fælleshus med storkøkken, spiserum, vaskerum, hobbyrum og gæsteværelser.